CV skabelon
Share:
Gratis CV skabeloner
Dit CV giver et overblik over din erfaring og de kompetencer, som du finder relevante for det specifikke job, du søger. Her fremviser du din arbejdserfaring og uddannelsesbaggrund. Der er mange forskellige måder at skrive et CV på, men du kan f.eks. finde inspiration i en af vores gratis skabeloner.
Valg af CV-skabelon
Der er mange forskellige måder at skrive dit CV på, og der er ikke én bestemt facitliste, som du skal følge. Det vigtigste er, at du sender et CV, som passer til den enkelte virksomhed. Du kan ikke altid vide, hvad den enkelte arbejdsgiver lægger mest vægt på, men du kan måske vurdere det ud fra virksomhedens hjemmeside og budskab.
Vores CV-skabeloner er enkle, men vi anbefaler, at du tilføjer noget ekstra og tilpasser dem til dig selv og det specifikke job, du søger. Det vigtigste råd, vi kan give dig, er at sørge for, at dit CV er let at læse og overskueligt.




